Gå til hovedindhold

Om os

Vi har ansat en bred vifte af specialister, der alle sætter en stor ære i at bidrage til, at du igen kommer til at klare dig uden eller med lidt hjælp.

Indhold

    Hvordan gør vi en forskel for dig?

    Distrikt Øst råder over en stor medarbejderskare af veluddannet personale inden for ældrepleje.

    Det er specialister, der alle arbejder i Distrikt Øst, da de finder det meningsfyldt at skabe de bedste rammer for ældre borgere. De er med til at skabe et liv med fokus på livsglæde, trivsel og tryghed for de ældre borgere i Næstved Kommunes Distrikt Øst.

    I Distrikt Øst gør vi os umage for, at du skal opleve livskvalitet og livsglæde. Vi ser det som vores vigtigste opgave at vise respekt for, og være fleksibel omkring de ønsker, du måtte have til en tryg hverdag og fremtid. Når vores indsats hjælper dig tilbage til en god og tryg hverdag, eksempelvis efter en sygdomsperiode, føler vi at vi gør en forskel og det giver os glæde i vores arbejde.

    I Distrikt Øst er det vores holdning, at livsglæde og livskvalitet er lige så vigtig for dit helbred som træning, kost og medicin.

    Er man glad og oplever mange glade stunder, får man større livskvalitet. Dette smitter ofte af, når man er i selskab med andre.

    Vi har en stor udannet medarbejderstab, og når vi kender din situation og dine behov, sammensætter vi et team, der sammen arbejder om at skabe en tryg livssituation for dig, eller får dig på fode igen efter sygdom.

    De kan bistå dig med træning, sygepleje og personlig hjælp. Og de kan hjælpe dig med at sammensætte en sund og varieret kost, der sikrer dig det bedst mulige helbred. Har du brug for en hånd med en række dagligdags gøremål såsom rengøring, tøjvask og bestilling af dagligvarer, er vi også klar til det.

    Hvis du trænger til adspredelse og gerne vil møde nye mennesker, så har vi også gode muligheder for at imødekomme dine ønsker.

    Vi hjælper dig på dine præmisser og efter dine behov:

    Træning
    Det kan være du har behov for genoptræning efter uheld, sygdom og/eller vedligeholdende træning, der kan holde dig frisk og rørig længst muligt.

    God mad
    Det er vigtigt med en sund og rigtig kost – et vigtigt element i den almindelige hverdag og/eller i rehabilitering.

    Sygepleje
    Under sygdom kan vore sundhedsassistenter og sygeplejersker tilse dig og hjælpe med medicinering. 

    Hjælp til personlig pleje
    Der skal ikke så meget til for at gøre dagen til en god dag. Nogle gange er det hjælp til at sætte håret, andre gange hjælp til at vælge det rigtige tøj.

    Huslige opgaver
    Ofte skal der ikke så meget til for at skabe en velfungerende hverdag i et menneskes liv. Det kan eksempelvis være hjælp til rengøring, tøjvask og indkøb, der gør den store forskel.

    Berigende samvær
    Du er altid velkommen til at deltage i vores ture og aktiviteter. Og har du lyst til lidt selskab, er der altid gevinst i aktivitetscentret eller caféen i Munkebo

    Det er meget vigtigt at føle livsglæde. Det øger ens livskvalitet og er mange gange lige så vigtigt for ens helbred som træning og medicin. En god latter og sjov bemærkning - eller en sjov historie, man har oplevet i sit liv, kan give anledning til en god snak og hygge. Det smitter ofte af på andre.

    Vi er derfor rigtig glade for vores kreds af frivillige her i Distrikt Øst. Disse frivillige skaber sammen med os, grupper og netværk, som skaber grundlag for gode relationer og givende samvær.

    Ældrecenter munkebo - dukketeater arrangement for alle


    Det kan være et godt bankospil, en der kommer og spiller og synger. Det kan være motion, strikning, kortspil eller en læsegruppe. Det kan også være, at man mødes omkring andre fælles interesser eller en hyggesnak.

    På Munkebo har vi en brugerstyret café, hvor man kan finde sammen over en god frokost. Her er der også en genbrugsbutik, hvor du kan købe nips, gran, m.m. Du kan se åbningstider på caféen og butikken her.

    Genbrugsbutikken på Munkebo      Genbrugsbutikken på Munkebo

    På Munkebo skal også fremhæves Fredagsbar, som forekommer i caféen, den sidste fredag i måneden fra kl. 15.00-17.00. Lørdagscaféen, som altid er den tredje lørdag i måneden fra 14.00-16.00, kan også anbefales, der er tit levende musik og sang. Tilmelding til begge arrangementer kan ske på Munkebo.

    Alle disse tilbud, og faktisk mange flere, som kommer løbende, kan du benytte dig af, hvis du har lyst, og vi håber at mange vil deltage.

    Livsglæde, livsmod og ikke mindst latter er ofte de allerbedste måder til bekæmpelse af ensomhed!

    Kontakt

    Distrikt Øst

    Farimagsvej 52

    Telefon: 5588 1900

    E-mail: distriktoest@naestved.dk

    Send digital post (kræver MitID)